Hvidvin » Frankrig » Bourgogne

Bourgogne - Hvidvin Bourgogne - Hvide Bourgogne vine

Der har været dyrket vin i over 2000 år i det lange, smalle Bourgogne-distrikt, der strækker over 290 km fra Chablis i nord til Beaujolais i syd. Pinot Noir-druen står bag alle det »rigtige« Bourgogne-områdes store røde vine, mens den lidt lettere og mere frugtige Gamay står bag de charmerende Beaujolais-vine. Til fremstilling af områdets hvide vine er Chardonnay den altdominerende drue, men der anvendes også nogle få lokale afarter som Aligoté, Pinot Blanc og Pinot Gris. Er de sidstnævnte druer anvendt, skal dette klart fremgå af etiketten, og står der således ingenting, kan man regne med, at vinen er fremstillet på Chardonnay.

Området

Det kan umiddelbart virke ret uoverskueligt at finde rundt i Bourgognes mange kommuner og marker, hvor en adskillelse på grund af en markvej eller et skel ofte skal retfærdiggøre et fald i kvaliteten af vin, svarende til flere hundrede kroner.
Men – i hovedtræk kan Bourgogne opdeles i følgende vinområder: Chablis, Côte d´Or, Côte Chalonnaise, Mâconnais og Beaujolais.
I Chablis laves udelukkende hvidvine på Chardonnaydruen. Vinene er generelt komplekse og stringente med en helt speciel flintagtig og mineralsk karakter, der gør dem usammenlignelige med Chardonnay-vine fra andre dele af verden.
Côte d´Or, der er hele vinområdet fra Dijon til syd for Beaune, er samtidig en fællesbetegnelse for Bourgognes to bedste vinområder Côte de Nuits og Côte de Beaune. Navnet, der betyder »Den gyldne skråning«, har det 48 km lange, smalle område fået på grund af det gyldne skær, markerne får over sig om efteråret, når solen rammer vinbladenes efterårsløv.
Côte Chalonnaise producerer gode, dog sjældent mindeværdige kommunevine, der er umiddelbare og charmerende men uden større dybde.
Côte Mâconnais laver en lang række gode hvide og røde vine, men det er oftest hvidvinene, der falder allerbedst ud. Sidst men ikke mindst finder vi Beaujolais, der laver gode, friske og frugtsmagende røde vine, der er produceret til at nyde her og nu, selv om enkelte af vinene rent faktisk også kan lagres.

Jordbunden

Jordbunden, der bl.a. danner grobund for Bourgognes største vine, varierer stærkt fra mark til mark, men det gennemgående element er en blanding af ler, mergel og kalksten. De bedste af områdets vine dyrkes – næsten uden undtagelse – på marker, der ligger 250 til 300 meter over havets overflade, hvor de bl.a. kan suge den allersidste aftensol til sig. Da munkene i starten af 1300-tallet skulle klassificere Côte d’Or’s jorder, bemærkede de hurtigt, at de steder, hvor sneen smeltede først om foråret, var også der, hvor man havde den bedste eksponering mod solen, – og som oftest var det også der, hvor aftensolen sluttede sine stråler.

Én ting, der kan få mange til at undre sig, er: Når alle områdets vine stort set kun fremstilles på to druetyper, nemlig Pinot Noir til rødvin og Chardonnay til hvidvin, hvordan kan området så som helhed fremstå med den utroligt brede, og til tider også kvalitetsmæssigt temmelig svingende smagspalet? Og når man samtidig inden for de enkelte underområder alle har den samme drue som grundmateriale, og alle har den samme jordbund, hvordan kan udfaldet så alligevel være så forskelligt på de enkelte vine.
Svaret er ganske enkelt, men alligevel ganske enestående: Der kan nemlig være helt op til 80 forskellige ejere af samme mark, og da de hver især har deres egen stil, er det som forbruger vigtigt at finde frem til den stilart – og naturligvis også den kvalitet og det prisniveau – man går efter.