2008 Louis Jadot Clos de Loyse Chateau des Jacques Bourgogne Blanc
En af Bourgognes vigtigste jordbesiddere
I 1859 grundlagde Louis Henri Denis Jadot sin vinvirksomhed. På dette tidspunkt havde Jadot-familien allerede sublime jordbesiddelser, blandt andet den legendariske 1. Cru Clos des Ursules i Beaune. I årene siden er der løbende føjet marker til, og i dag ejer Louis Jadot over 150 hektar af de fineste vinmarker, og er således et af Bourgognes betydeligste Domaines.

Jacques Lardière – tilbage til Bourgognes rødder
Louis Jadots vinmager Jacques Lardière laver Bourgogne, som den oprindeligt smagte – nemlig af dens terroir. Jacques Lardière er kendt for at fadlagre hvidvinene meget længe, hvormed de tilføres en fløjlsagtig fedme, der gør dem meget svære at modstå når de er helt unge. Men faktisk er vinene kolossalt lagringsdygtige – Jacques sørger nemlig for, at der kun anvendes druer med et perfekt balanceret syreniveau, og han skyer brugen af malolaktisk gæring, som han mener, tager gnisten fra vinene. Den største trussel mod hvidvinenes lagringspotentiale er, at de er pokkers svære at holde fingrene fra!

Fantastisk hvidvin fra Louis Jadots
Château des Jacques i Moulin à Vent
I 1996 købte Louis Jadot det estimerede Château des Jacques i Moulin à Vent, og blev dermed det første Beaune baserede hus med en topvingård i Beaujolais. Siden har Jadot investeret masser af ressourcer i sær i Château des Jacques vinmarker, og gjort ejendommen til referencepunktet for hele Beaujolais området. ”...Verdens bedste Gamay baserede vin…”, kalder guruen Clive Coates den røde vin fra Château de Jacques. Den hvide fra ejendommens 9 hektar store Clos de Loyse er imidlertid ikke mindre interessant.

Clos de Loyse er fadgæret og fadlagret som de største vine fra Côte d’Or. Når man først sætter næsen til glasset, er præget fra egetræsfadene helt fremme i front, men efter et øjeblik i glasset åbenbarer vinen også mineralske finesser og en anseelig elegance. Smagen er kødfuld og rig på aroma.

5 stjerner i Vinavisen
Blød og lækker hvidvin med hele Chardonnay-druens charme. Sådan skal en god hvid Bourgogne smage - og så er den tilmed til at få for en rimelig pris.

Berlingske Tidende - 6 stjerner i Berlingske Tidende;
"EROTIK PÅ FLASKE: Nogen har sagt, at det er umuligt at finde god bourgogne til omkring en hund, men hertil kan vi bare konstatere, at det er noget forvrøvlet sludder. Her ses et pragteksemplar fra vinhuset Louis Jadot, og det må vist være noget af det tætteste, man kan komme på ”erotik på flaske”. Clos de Loyse er et sandt knockout fra Bourgogne, der smager af det dobbelte....Diskret og ultralækker ristet fad i duften. Totalt sexet – hvor er det godt!"

6 stjerner i Ekstra Bladet; ”Château des Jacques ligger i Beaujolais-distriktet i Cru-kommunen Moulin a Vent. Her laver Jacques Lardière vin, som var det en stor Bourgogne. Gæring og lagring på fad, uden at vinen mister sin syre og frugt, er et kunststykke, og det kan ovennævnte vinmager. Overvældende aroma og en dyb, intens smag. Har du aldrig smagt stor, hvid Bourgogne, så prøv denne – og ellers find en anden undskyldning.”
1 af
Variant Varenr Pris Tilbud Billede    
75 cl 138100-08 DKK 135,00   Vis   Læg i kurv
Alle priser er anført inkl. moms
Kunder der købte dette produkt - købte også...
2008 Crystal Bay Sauvignon Blanc Marlborough
2008 Crystal B..
2008 La Rose de Paveil Chateau Paveil de Luze Margaux
2008 La Rose d..
2007 Gentil Les Faitieres Alsace
2007 Gentil Le..
2006 Chevalier Alexis Lichine Bordeaux Blanc
2006 Chevalier..
2008 Les Combes Mezieres Costieres de Nimes Rose
2008 Les Combe..
2007 Le Roselle Ripasso Valpolicella Classico Superiore
2007 Le Rosell..
Parkwine - Rudolfgårdsvej 3, 8260 Viby J - Telefon: +45 7020 0348 - E-mail: parkwine@mail.dk