Pomerol
Skulle man som vinelsker vælge ét område, man fremover måtte få vin fra og kun ét, ville manges valg falde på Pomerol. Ikke kun fordi Bordeaux’s dyreste og mest eftertragtede vine kommer herfra, men også fordi, det er her, vi finder de største smagsoplevelser og bedste investeringer. Området blev først kendt i begyndelsen af 1950´erne, hvor den fremragende årgang 1950 blev lanceret, men siden er det gået stærkt. Pétrus er og bliver lokomotivet i appellationen, men slottet får i dag stærk konkurrence fra især Le Pin, Trotanoy og La Croix Saint Georges.Den dominerende druesort i Pomerol er Merlot. Når man lægger de forskellige faktorer sammen som Merlot-druens tynde drueskind med kun få bitre tanniner i, druens evne til at opnå et højt naturligt sukkerindhold, områdets jernholdige jordbund og det brandvarme mesoklima får man som helhed vine, der bedst betegnes som fløjlsbløde, trøffelduftende frugtbomber.
Pomerolvinenes svaghed er, at de har svært ved at overleve i kældrene, fordi deres lækre stil i ungdommen får folk til at drikke dem på et tidligt tidspunkt.
Men hvorfor egentligt ikke bare nyde dem? En god oplevelse kommer som bekendt aldrig dårlig tilbage.
Pomerol kan underopdeles i to karakteristiske områder. Den højest beliggende del, der ligger på plateauet, skaber uden tvivl de største vine, mens den lidt lavere liggende del med en mere sandholdig jord giver lettere vine, som til gengæld i gode årgange har en superkompleks og meget indsmigrende bouquet.
Indholdet af jern i jorden er højt og anses for at være årsagen til den lækre og umiskendelige bouquet af trøffel, på fransk kaldet Crasse de Fer, som man altid i større eller mindre grad kan genfinde i Pomerols vine.
Parcellerne er små sammenlignet med størrelserne på vinmarkerne i det øvrige Bordeaux, og da pris altid er fastsat i forhold til udbud og efterspørgsel, er priserne i Pomerol generelt højere end i resten af Bordeaux.
Denne effekt forstærkes yderligere af, at rige excentrikere elsker at have det, som ingen andre har, og derfor køber, hvad de kan få af vine som f.eks. Pétrus, Le Pin og Trotanoy.
Et hus, som siden årtusindeskiftet tæller blandt de nye Pomerol-stjerner, er Château la Croix St. Georges, bygget op af den talentfulde Jean-Philippe Janoueix. Kvalitetsmæssigt er slottet fra og med årgang 2000 i den øverste Top Fire, i årgang 2002 måske endda den bedste Pomerol.
Prisen er endnu ikke på jetjagerniveau som Le Pin og Pétrus, så vil man komme excentrikerne i forkøbet, skal man købe en kasse af den vin. En stigning på 100% indenfor 10 år er ikke urealistisk.
Lalande-de-Pomerol er beliggende længere med nordøst. Hvor man i et årti eller mere har omtalt Fronsac som den næste kultappellation, har Lalande stille og roligt listet sig hen og taget pladsen i næsten al ubemærkethed med supervin som Château de Chambrun.
Stilen ligger meget tæt på Pomerol, – der er knapt så meget trøffel og modenhed i stilen, der til gengæld er mere fast og struktureret med elementer af sort frugt, kaffe og tanniner.
Lalande-de-Pomerol repræsenterer ofte excellente køb, og en super Lalande til 150 kr. vil ofte være at foretrække frem for en jævn Pomerol til samme pris.
