2005 La Croix De Mazeyres Pomerol
2005 La Croix De Mazeyres Pomerol
.
Dette er 2. vinen fra Château Mazeyres, som stammer fra 22 hektar marker med et toplag af ler, grus og sand med den berømte jernholdige lerjord derunder, som giver Pomerol-vinene deres særegne karakter.
Ejendommen blev i 1988 solgt til et pensionsselskab, der har udvidet arealet og omplantet markerne med en tæthed på 6000 stokke per hektar. Merlot og Cabernet Franc-druerne dyrkes nu kun på de lokaliteter, hvor de hver især har de bedst mulige betingelser, mens de førhen stod blandet i markerne. Dette er sket under ledelse af erfarne Alan Moueix (fra bl.a. Ch. Fonroque), som også har moderniseret vinifikations- og lagringsfaciliteterne på slottet.
Slottet bestræber sig på at behandle vinen så skånsomt som muligt for at bibeholde vinmarkens udtryk i den færdige vin. Derfor bruges ingen pumper ved omstikning, og der tappes uden filtrering, mens der på traditionel manér klares med æggehvider.
Vinen er et sammenstik af 80% Merlot og 20% Cabernet Franc. Druerne har i denne fænomenale årgang givet en frugtig, tør og let-fyldig vin med stor elegance. Duft og smag byder på røde bær, blommer, muld og lidt cedertræ, der giver en behageligt krydderi i eftersmagen. Nyd vinen ved 17-18° til elegante stegeretter.
1 af
Variant Varenr Pris Tilbud Billede    
75 cl - Restsalg 113512-05 DKK 160,00   Vis   Læg i kurv
Alle priser er anført inkl. moms
Relaterede produkter
La Croix De Mazeyres Pomerol 2007
La Croix De Ma..
Parkwine - Rudolfgårdsvej 3, 8260 Viby J - Telefon: +45 7020 0348 - E-mail: parkwine@mail.dk