Rødvin Saint-Estèphe

Selv om Saint-Estèphe er det geografisk største af de seks distrikter i Haut-Médoc, har området dog knapt samme mængde klassificerede vine, som de øvrige distrikter – man har nemlig kun 5 slotte i den fornemme 1855-klassifikation.

Saint-Estèphe er det nordligste af distrikterne i Haut-Médoc og ligger derfor også tættere på havet end de øvrige, hvilket medfører generelt køligere vejrforhold med senere modning og dermed højere syreniveau som resultat. Dette gør, at mange af vinene fra Saint-Estèphe er forholdsvis længelevende.
Områdets bedste vine kommer fra den sydlige del, hvilket primært skyldes, at man her har en stor grusstribe i jordbunden, som er knapt så dominerende i nord.

Vinene har generelt en meget ren frugt præget af solbær og en meget fast karakter, men knapt samme fedme, som vi finder hos nogle af de sydlige naboer. Et absolut spændende område at udforske, – ikke mindst fordi mange af vinene er så forskellige fra de andre Haut-Médoc vine.
2001 Chateau Lilian Ladouys Saint Estephe Cru Bourgeois
Vis produktside for: 2001 Chateau Lilian Ladouys Saint Estephe Cru Bourgeois
Pris inkl. moms:
DKK 125,00
Parkwine - Rudolfgårdsvej 3, 8260 Viby J - Telefon: +45 7020 0348 - E-mail: parkwine@mail.dk