Buller Fine Old Muscat

5 STJERNER i Jyllands Posten 

5 PROPTRÆKKERE i BT 

SØLVMEDALJE ved Decanter World Wine Awards 2009 

SØLVMEDALJE ved London International Wine Fair 2009 

96 POINTS i The Wine Advocate 

Buller Fine Old Muscat R. L. Buller & Son Pty Ltd. 

Vingården R.L.Buller & Son blev grundlagt i 1921, da Reginald Langdon Buller købte en vinmark i Rutherglen. Reginald startede en produktion primært med sød portvin, som der på det tidspunkt var en stor efterspørgsel efter på det australske marked. Portvinen blev efterfølgende solgt til det lokale kooperativ, som blandede den med deres andre vine og solgte det under et samlet varemærke. R.L. Buller & Son voksede støt i de efterfølgende år, og efterhånden som flere generationer blev optaget i firmaet, blev der også opkøbt flere og flere vinmarker.
 
Ambitionerne voksede også støt på vingården, og i 1967 ophørte familiens samarbejde med det lokale kooperativ, og man begyndte selv at sælge vinen under husets eget navn. I starten af 1980 faldt den generelle efterspørgsel på hedvin i Australien, og huset begyndte derfor at lægge en del af produktionen om til almindelige bordvine, som i dag sælges side om side med husets hedvine. R.L. Buller & Son har dog ikke problemer med afsætningen af deres hedvine. De hører kort og godt blandt den absolutte verdens elite,- lidt sødere og mere koncentrerede end de europæiske hedvine (ikke for at der ellers skal drages nogen sammenligning) og i en klasse for sig. 

Hedvinene modtager fra 90-99 point, hvoraf denne Fine Old Muscat har fået hele 96 point. Druerne hentes hovedsageligt på husets egne vinmarker, og den resterende mængde opkøbes af drueavler, som har været tilknyttet huset i generationer. Der anvendes druer af tre forskellige grene af muscat-familien -
Brown Muscat, Black Muscat og Muscat Gordo Blanco. Skønt de alle er af muscat-familien, har de hver deres udtryk og ikke mindst grad af sødme. 

LAND:
Australien 

OMRÅDE:
Victoria, Rutherglen 

DYRKNINGSMETODE:
Traditionel 

VINIFIKATION:
Når druerne er presset, overføres mosten til åbne gæringtanke, hvor drueskindet presses for at give ekstra rygrad til mosten. Mosten udgæres ved spontangæring op til 6%, hvor gæringen stoppes ved tilsætning af druesprit, til blandingen når 18%. Efterfølgende kommer vinen på store tanke, hvor alkoholstyrken finjusteres, inden den indgår i husets solerasystem, hvor den blandes med en række ældre aftapninger. Efter aftapning på flaske frigives vinen til salg. 

DRUESAMMENSÆTNING:
Muscat 100 % 

LAGRINGSPOTENTIALE:
10 - 15 år 

SERVERINGSFORSLAG:
Desserter - meget søde
Desserter - svagt søde
Frugt og nødder
Oste - kraftige 

SMAGEKOMMENTAR:
Dyb mørkebrun farve. Indsmigrende duft af karamel, nødder, brun sukker, hasselnødder og lette toner af røg. Utrolig koncentreret, lang og nærmest eksplosiv smag.
1 af
Variant Varenr Pris Tilbud Billede    
75 cl 903525-00 DKK 199,00   Vis   Læg i kurv
Alle priser er anført inkl. moms
Kunder der købte dette produkt - købte også...
2005 Santa Alicia Late Harvest Muscatel, Dessertvin, Limari Valley, Chile, 12,0%, 50 cl.
2005 Santa Ali..
Kopke 10 Years Old Tawny Port
Kopke 10 Years..
2010 Errazuriz Merlot Estate Curico Valley Vina Errazuriz
2010 Errazuriz..
Saint Eloi Cremant d´Alsace - 12,0% - Mousserende - Alsace - Frankrig
Saint Eloi Cre..
Santa Alicia Reserve Cabernet Sauvignon Maipo Valley 25 cl
Santa Alicia R..
1990 Rivesaltes
1990 Rivesalte..
Parkwine - Rudolfgårdsvej 3, 8260 Viby J - Telefon: +45 7020 0348 - E-mail: parkwine@mail.dk