2008 Kuentz Bas Pinot Blanc Tradition Alsace

Beliggende i Alsaces højstbeliggende vinlandsby (425 m.), Husseren-les-Châteaux, nær Eguisheim og Colmar, råder vinhuset Kuentz-Bas (grundlagt 1795) over 10 ha. af de bedste vinmarker i området. Siden 2004 er man på ejendommen gået over til biodynamisk dyrkning, og vine fra egne marker bærer navnet "Trois Châteaux" ═ efter de tre slotsruiner på toppen af bjerget bag landsbyen. Fra årgang 2007 bærer vinene i denne serie det økologisk segl, "Agriculture Biologique" (AB), og fra årgang 2008 desuden det biodynamisk segl, "Demeter".I serien "Trois Châteaux" finder man også vine fra to Grand Cru-marker, Pfersigberg og Eichberg, hvor man ejer parceller. I serien Collection og Tradition findes vine, som er lavet delvist på druer af egne marker, delvist på druer fra faste drueleverandører i området (på i alt 25 ha.). Det er generelt vine, som skal nydes i deres ungdom, hvor vine i "Trois Châteaux" serien som f.eks. Gewurztraminer eller Pinot Gris ofte kan tåle at modne i nogle år. Det er den unge, entusiastiske kældermester, Samuel Tottoli, som i dag står for vinproduktionen hos Kuentz-Bas.
 
Pinot Blanc fra Kuentz-Bas har en god harmoni mellem friskhed, styrke og sødme. Vinen har en skøn, moden frugtkarakter og en fylde, som f.eks. mange middelmådige Rieslingvine savner. Sødmen i smagen og den lidt mere tørre eftersmag gør Pinot Blanc meget anvendelig til mange formål rent gastronomisk. Den vil være en god ledsager til salater, postejer og fjerkræretter, men den bedste anvendelse for Pinot Blanc er f.eks. til buffet ved receptioner, sommermad eller...skovtur. Pinot Blanc bør ikke gemmes i flere år. Dens charme hænger sammen med dens ungdom. Serveres afkølet men ikke iskold!

Kuentz Bas Pinot Blanc Tradition Alsace, Hvidvin, Frankrig, Alsace

1 af
Variant Varenr Pris Tilbud Billede    
75 cl - Begrænset antal - Få flasker tilbage - Forbehold for udsolgte vine 154001-08 DKK 95,00   Vis   Læg i kurv
Alle priser er anført inkl. moms
Kunder der købte dette produkt - købte også...
2007 Barbaresco Cantine Dei Marchesi Di Barolo
2007 Barbaresc..
2004 Miros de Ribera Reserva Bodegas Peñafiel Ribera del Duero
2004 Miros de..
2004 Morellino di Scansano Tenuta Sette Ponti Toscana
2004 Morellino..
Parkwine - Rudolfgårdsvej 3, 8260 Viby J - Telefon: +45 7020 0348 - E-mail: parkwine@mail.dk