2006 Cantina di Negrar Amarone della Valpolicella Classico

Cantina Di Negrar Amarone er hentet hos Cantina di Negrar, som trods sin kooperativstatus med ca. 450 tilknyttede vinavlere stabilt henter topanmeldelser i Italiens vinguider.
.
’Classico’-zonen er en strengere geografisk afgrænset demarkation end Amarone DOC, hvilket på jævnt dansk betegner den del af området, som giver de bedste vine grundet jordbundsforhold og klimatiske betingelser, som er grundlaget for en perfekt modning af druerne Corvina Veronese, Corvinone og Rondinella.
.
I oktobers første dage blev druerne til denne Amarone håndplukket, hvorefter alle klaser blev sorteret og sidenhen lagt til tørre i godt 3 måneder på bastmåtter og små kassetter i husets tørrerum. Den særlige teknik opkoncentrerer sukkerindholdet, mens druerne samtidigt gennemgår en naturlig mikrobiologisk proces i løbet af tørreperioden.
.
I februar bliver de rosin-lignende druer presset, gæret og macereret i 30 dage. Sidenhen er vinen lagret 1½ år på små barriques af fransk Allier-eg og store fade inden vinen afslutningsvis blev flaskemodnet i ½ år inden frigivelsen.
.
Vinen er ungdommelig dybrød med en krydret duft præget af sødmefuld frugt, sorte bær og tørrede blomster og en vifte af sødt krydrede aromaer, mens smagen er særdeles fyldig og krydret med stor krop og massiv mundlængde og den karakteristiske snert bitterhed i finalen uden præg af kogt frugt, som man finder i billigere Amaroner.
.
Her holder modne, blide tanniner vinens voldsomhed i skak, så en harmonisk balance opstår, og vinen fremstår således trods sin koncentration som særdeles drikkevenlig. Denne Amarone Classico bør iltes i en rummelig karaffel et par timer inden serveringen. Vi anbefaler at servere vinen lidt under stuetemperatur ved ca. 17 grader til de voldsomme kødretter eller tørre, lagrede ostetyper.
1 af
Variant Varenr Pris Tilbud Billede    
75 cl - Restsalg - Få flasker - Forbehold for udsolgte vine 203090-06 DKK 159,00   Vis   Læg i kurv
Alle priser er anført inkl. moms
Kunder der købte dette produkt - købte også...
2008 La Rose de Paveil Chateau Paveil de Luze Margaux
2008 La Rose d..
Parkwine - Rudolfgårdsvej 3, 8260 Viby J - Telefon: +45 7020 0348 - E-mail: parkwine@mail.dk