2009 Calafate Pinot Noir Reserva Neuquen Patagonien

Det er det chilensk-argentinske vinfirma Bodegas Universo Austral, som står bag Calafate. Med i alt 1.500 hektarer beplantet med vin i Chile og i Patagonia området i Argentina samt et internationalt team af vinmagere, har firmaet kontrol over hele produktionen ═ fra plantning af vinstokkene til aftapning af vinene. I teamet finder man Chief Winemaker Pascal Marchand, en canadier, som efter sin vinuddannelse i Beaune i Frankrig har arbejdet på flere anerkendte vinhuse i Frankrig, Canada og USA. Han betragtes i dag som en af de bedste oversøiske specialister i Pinot Noir og Chardonnay.Desuden består teamet af den chilenske Winemaker Pablo Herrera, som ud over at deltage i vinificeringen af vinene styrer dyrkningen på vinmarkerne og den overordnede administration af firmaet. Som rådgivende ønolog og koordinator for bygning og indretning af de forskellige vinkældre benytter man sig af den argentinskfødte Ricardo Gonzales, der i Argentina er kendt som en af hovedaktørerne i landets ╦vinrevolution╦, hvor kvalitet og innovation har været i fokus.
Vinen har en dyb, rubinrød farve, og i duften har den umiddelbare, sødmefulde frugtaromaer. I smagen finder man en renhed og en finesse, som først gør vinen meget liflig med toner af vilde kirsebær og en smule træ, men ret hurtigt viser vinen også en god velour og en harmonisk struktur. Slutter delikat med god tørhed og friske, aromatiske toner. Server den til forretter, patéer, quiche, fjerkræsretter, kalve- eller svinekød. Den egner sig også fint til hvidskimmeloste.

Calafate Pinot Noir Reserva Neuquen Patagonien, Rødvin, Argentina

1 af
Variant Varenr Pris Tilbud Billede    
75 cl 806350-09 DKK 89,00   Vis   Læg i kurv
Alle priser er anført inkl. moms
Parkwine - Rudolfgårdsvej 3, 8260 Viby J - Telefon: +45 7020 0348 - E-mail: parkwine@mail.dk