2006 Bischop Shiraz Ben Glaetzer Barossa Valley
"92-94 points… tons of ripe fruit and silky tannin, excellent balance and long finish. It will easily last through 2036." citat Robert Parker
.
Ben Glaetzer - vinmager som 14-årig
Ben Glaetzer blev bogstaveligt talt født til at være vinmager. Hans far er Colin Glaetzer, Barossa Valleys ”grand old man”. Når Bens legekammerater omdelte aviser eller slog græsplænen for at få deres lommepenge, gik den unge Glaetzer til hånde i faderens vingård. I en alder af 14 år kunne han reelt arbejde som fuldbefaren vinmager, selvom han ifølge de australske myndigheder ikke måtte smage på
vinen, før han fyldte 18 år (hvilket han naturligvis rettede sig efter…).
.
Robert Parkers australske favorit
Ben Glaetzer er den australier, som har scoret flest anmeldelser over 95 point i Robert Parkers vinmagasin, The Wine Advocate. Opskriften på hans succes er ganske simpel; Høst et begrænset udbytte fra exceptionelt gamle vinstokke (op til 120 år), som vokser på de bedste marker. Ved at vinificere vinene meget nænsomt, bevarer Ben vinenes elegance og friskhed, også selvom de er kolossalt koncentrerede.
.
Heartland, Mitolo og Glaetzer
Ben er involveret i tre vinprojekter: Han er medejer af Heartland Winery, som fremstiller ”value-for-money” vine på druer fra forskellige distrikter i South Australia. Han er også medejer af Mitolo Wines, hvor han laver ufatteligt intense vine på druer fra McLaren Vale og Barossa Valley. Sidst men ikke mindst leder han Glaetzer Winery, hvor han fremelsker en række vine, der regnes for referencepunkter i Barossa Valley.
.
Bishop Shiraz fra Glaetzer Winery
Bishop er lavet på Shiraz fra det eksklusive Ebenezer-distrikt i Barossa Valley. Vinen er lagret 14 måneder på fade af fransk og amerikansk eg. Duften byder på klingende rene toner af blåbær og solbær med et let
strejf af mørk chokolade og vanille. Smagen er kraftfuld og meget koncentreret, og eftersmagen er meget, meget lang. Nydes gerne som ledsager til kraftigt oksekød, lam, dyrevildt eller kraftigt fjerkræ.
.
Årgang 2006: Den bedste siden 2002
Ben Glaetzer siger; " 2006 ranks with 2002 as my favourite vintage". Vi
er helt enige - Ben Glaetzers 2006'ere sætter helt nye standarder!
1 af
Variant Varenr Pris Tilbud Billede    
75 cl 801125-06 DKK 199,00   Vis   Læg i kurv
Alle priser er anført inkl. moms
Parkwine - Rudolfgårdsvej 3, 8260 Viby J - Telefon: +45 7020 0348 - E-mail: parkwine@mail.dk