2006 Henrys Seven Barossa Henschke

Det familieejede firma, Henschke, har gennem mere end hundrede år været en anerkendt og respekteret vinproducent, men det var først, da Prue og Stephen Henschke som familiens 5. generation overtog firmaet i 1979, at vinene steg fra national til international succes. Siden har familien modtaget et utal af udmærkelser og priser for deres vine, heriblandt "selvfølgelig" også udnævnelsen til Australiens bedste vin.

Grundstenene til succesen blev lagt i 1841, da den tyske emigrant Johann Christian Henschke ankom til South Australia. Han købte et lille stykke land og anlagde en farm, mens hans søn Paul, der var den vininteresserede, plantede de første vinstokke. Siden har tingene udviklet sig stille og roligt, så Henschke i dag råder over 100 ha udsøgte vinmarker. Markerne ligger, dels i 450 meters højde ved Keyneton by i Barossa Ranges, hvor også Henschkes vingård er placeret, dels i Eden Valley, hvor markerne er placeret endnu højere oppe. Den kølige beliggenhed og de specielle jordbundsforhold sammenholdt med de perfekte tekniske faciliteter og et dygtigt winemakerpar resulterer i eminente kvalitetsvine. Ubetinget mellem de bedste fra det australske kontinent.

Denne vin er en hyldest til Henry Evans, som plantede områdets første vinstokke - 7 ha i Keyneton i 1853.

Vinen er skabt for at reflektere en historie, og derfor har Henschke også valgt at bruge de klassiske sydfranske og spanske druesorter Shiraz/Syrah, Grenache og Viognier, som de første emigranter havde med til området.

Smagekommentarer
Fascinerende duft af violer, anis, blomme og toner af egetræ. Let sødmefuld og afbalanceret smag med fede modne tanniner.

Vinifikation
Lagret på delvist nye franske og amerikanske egetræsfade i 16-18 måneder.

Land
Australien

Område
South Australia

Underområde
Barossa Valley

Leverandør
C.A. Henschke

Type/Farve
Rødvin

Serveringsforslag
Krydrede retter
Mørkt kød
Oste - kraftige

Drue
10% Viognier
30% Grenache Noir
60% Syrah




1 af
Variant Varenr Pris Tilbud Billede    
75 cl 801270-06 DKK 245,00   Vis   Læg i kurv
Alle priser er anført inkl. moms
Parkwine - Rudolfgårdsvej 3, 8260 Viby J - Telefon: +45 7020 0348 - E-mail: parkwine@mail.dk