2006 Errazuriz Sena Vina Errazuriz
Viña Errazuriz blev grundlagt i 1870 af Don Maximiano, da denne købte et stykke goldt jord i Aconcagua-dalen. Hårdt arbejde, store visioner, løbende investeringer og sund fornuft har resulteret i, hvad man uden at rødme kan betegne som en verdensklassemark. I dag ejer Viña Errazuriz 350 ha vinmarker med en produktion på over 4 millioner flasker årligt, hvoraf 90% eksporteres. Viña Errazuriz’ øverste chef er nu den dynamiske Eduardo Chadwick, som er femte generation efter grundlæggeren Don Maximiano. At finde den ejendom, der skulle lægge jord til prestigeprojektet Seña, tog Errazuriz og Mondavi familien 4 år. I 1999 købte de endeligt vingården Seña, der ligger i Aconcagua Valley, kendt for sine regnfyldte vintre, tørre somre og kølige Stillehavsvind, som blæser gennem markerne, hvilket
gør området særdeles velegnet til vindyrkning. Oprindeligt bestod vingården af 16 ha vinmarker, men i 2005 blev yderligere 26,5 ha tilføjet, så ejendommen i dag tæller 42,5 ha - alle beliggende på nordøstvendte skråninger. Vinmarkerne er udelukkende tilplantet med Bordeaux-sorter, og man er langsomt ved at implementere biodynamiske dyrkningsmetoder for at skabe et så sundt og bæredygtigt miljø
omkring vinstokkene som overhovedet muligt. Resultatet er en meget klassisk vin med et let køligt anstrøg. Det bør nævnes, at vinen i 2001 årgangen i en blindsmagning i Berlin med både tyske, danske og franske vineksperter slog så prominente vine som Latour 2000, Lafite 2000 og Margaux 2000. En fantastisk præstation af en vin, som koster mellem 5 og 10% af prisen på de andre mere berømte vine.
LAND:
Chile
OMRÅDE:
Aconcagua Valley,
DYRKNINGSMETODE:
Traditionel
VINIFIKATION:
Druerne plukkes udelukkende om morgenen og bringes ind til vineriet i små 15 kg. kurve, hvor de sorteres samtidig med, at man fjerner
alle blade og stilke for at sikre sig en så ren frugt som overhovedet muligt. De absolut bedste druer presses, og mosten gæres ud på ståltanke ved 24-25 grader i 20-24 dage. Efter gæringen lægges vinen på nye franske egetræsfade, hvor andengæringen finder sted, efterfulgt af 18 måneders lagring.
DRUESAMMENSÆTNING:
Cabernet Sauvignon 57 %
Merlot 25 %
Carmenère 9 %
Cabernet Franc 6 %
samt Petit Verdot 3%
LAGRINGSPOTENTIALE:
3 - 10 år
SERVERINGSFORSLAG:
Mørkt kød
Vildt
SMAGEKOMMENTAR:
Mørk, dybrød farve. Duften har toner af bær, tobak, kakao, kokos og peber. Smagen er intens med et væld af nuancer og en meget flot balance, der giver den et meget klassisk fransk præg.
95 POINTS på eRobertParker.com
"The 2006 Sena is a blend of 55% Cabernet Sauvignon, 16% Merlot, 13% Petit Verdot, and the balance Carmenere and Cabernet Franc, all of the original Bordeaux grapes except Malbec. It was aged in new French oak for 18 months. It delivers a superb aromatic array of wood smoke, pencil lead, espresso, incense, blackcurrant, and blackberry. This is followed by a Pauillac-like, concentrated yet elegant wine with layers of spicy fruit, well-concealed structure, superb grip, and a fruit-filled, lengthy finish. Like a great vintage of Bordeaux, it will profit from a minimum of a decade of cellaring. Its prime drinking window will extend from 2019 to 2041. Sena was once a partnership between Robert Mondavi and Eduardo Chadwick that produced its first wine in 1995. Following the collapse of the Mondavi empire, Chadwick regained complete control and is making the finest wines of his distinguished career. The Sena vineyard, located in Aconcagua, is farmed biodynamically."
93 POINTS i The Wine Enthusiast
![]() |
| Variant | Varenr | Pris | Tilbud | Billede | ||
| 75 cl - Begrænset antal - Få flasker tilbage - Forbehold for udsolgte vine | 799563-06 | DKK 655,00 | Vis | Læg i kurv | ||
| Alle priser er anført inkl. moms | ||||||






