2008 Domaine Saint Pierre Vacqueyras

En helt formidabel Vacqueyras, der snildt kan måle sig med selv bedre vine fra Chateauneuf-du-Pape. Druesammensætningen er 60% Grenache og 40% Syrah, som kommer fra godt 4 hektar marker hvis undergrund veksler mellem lerholdig kalksten og fattigere, mere stenet jord; en diversitet som giver fremragende kompleksitet i den færdige vin.
 
Vinifikationen foregår med en blanding af traditionelt og moderne med 100% afstilkning af druerne, hydrauliske presser og en lang, kølig maceration og gæring samt lagring i store fade (Foudres) på mellem 4-6.000 liter, hvorefter vinen tappes på 'Gefühl' inden den når sit første leveår.
 
Dette er en, dybtfarvet, tætpakket og kraftig sag med saftig powerfrugt og modne tanniner som formildende omstændighed. Duft og smag har elementer af sorte oliven, løvstikke, rosmarin, dystre, mørke bær og en anelse sort peber med lidt mere saftig, mørk frugt i smagen, end næsen ellers lover .
 
Eftersmagen har fornem længde og formår trods lidt bakkelit at holde et friskt frugtfokus.
 
Koncentrationen er stor, men via smidige tanniner har man ikke desto mindre en vin, der allerede nu giver stor nydelse - de først par år dog nok især som madvin. Nydes den ung, så er nogle timers iltning at anbefale.
 
Denne Vacqueyras skal i sin ungdom nydes under stuetemperatur - ved 16-17°. Som ung er gode Bordeaux-glas velegnet hardware, mens en moden version sandsynligvis ville have bedre af et velvoksent Bourgogne-glas.
1 af
Variant Varenr Pris Tilbud Billede    
75 cl 147021-08 DKK 129,00   Vis   Læg i kurv
Alle priser er anført inkl. moms
Kunder der købte dette produkt - købte også...
2005 Mas de Boislauzon Cuvee du Quet Chateauneuf du Pape
2005 Mas de Bo..
2009 Rasteau Vielles Vignes Cotes du Rhone Villages Domaine Beau Mistral
2009 Rasteau V..
2006 Renaissance Cotes du Rhone Villages Domaine Viret
2006 Renaissan..
Parkwine - Rudolfgårdsvej 3, 8260 Viby J - Telefon: +45 7020 0348 - E-mail: parkwine@mail.dk