2004 Barolo Maglietta Piemonte
Den berømte Barolo fra Piemonte i det nordvestlige Italien har gennem tiderne været en af de mest kendte (og dyre ) italienske vine og kaldes ofte (som én af flere!!) "vinenes konge & kongernes vin".
Barolo laves af Nebbiolo-druen, som har taget navn fra stedlige tågebanker (nebbia), der særligt i efterårs- og vinterhalvårets morgentimer ligger hen over Piemontes vinstokbeklædte bakker. Byen Barolo har lagt navn til vinen, som sjældent er en udpræget "pleaser", men derimod en vin, som man skal give tid - og give sig tid til! Lokalt siger man, at flasken skal åbnes dagen før, den skal drikkes!
Nebbiolo-druen giver vin med stor kompleksitet, men også et højt syre- og tanninindhold, der tilfører vinens struktur noget ekstra "bid" og fasthed, hvilket følgelig kræver modspil i form af mad og altså også rigeligt med luft.
.
Maglietta Rossa Barolo er lavet af håndhøstede druer fra vinstokke med et højt aldersgennemsnit. Efter traditionel vinifikation blev vinen lagret på rustfrit stål og siden et år på store egetræsfade, herefter klaret og stabiliseret.
Farven er forholdsvis let rubinrød - Nebbiolo giver i reglen ikke dybt-farvede vine, men tager til gengæld siden hen revanche på aromasiden. Duften har komplekst parfumerede aromaer af kirsebær, jordbær og røde roser. Smagen har en dejlig blanding af tør fylde og fasthed, der grundet syren holder alle proportioner på plads og forhindrer at vinen bliver tung. Eftersmagen har flot længde og ender, helt i tråd med Nebbiolo-druens natur, med en tør afskedssalut, som giver lyst til endnu et glas.
.
Dette er en uovertruffen madvin, som er skabt til svamperisotto, rustikke gryde- og stegeretter med sul og kraft, hvor vinens fasthed får mulighed for at tæmme maden. Nydes efter grundig iltning af rummelige glas ved ca. 17 grader.

![]() |
1 af
| Variant | Varenr | Pris | Tilbud | Billede | ||
| 75 cl - Begrænset antal - Få flasker tilbage - Forbehold for udsolgte vine | 200112-04 | DKK 135,00 | Vis | Læg i kurv | ||
| Alle priser er anført inkl. moms | ||||||