2006 Canonica a Cerreto Chianti Classico Riserva
Vingården ligger ved byen Castelnuovo Berardenga, den allerbedste del af Chianti Classico-distriktet. Området har længe haft en uofficiel status af Grand Cru i Chianti Classico, og før i tiden var det ikke usædvanligt at se etiketter, hvor Castelnuovo Berardenga var mere fremhævet end Chianti Classico.
Kannikkerne i egeskoven
Omkring år 1000 blev der bygget et kloster, hvor kannikkerne (på italiensk canonica) fra Sienas domkirke kunne residere. Klostret blev anlagt på en bakkeskråning ti kilometer syd for Siena, midt i en egeskov (på italiensk cerri). Stedet blev kaldt Canonica a Cerreto, kannikkerne i egeskoven. I dag ledes ejendommen af familien Lorenzi.
Chianti Classicos uofficielle ”Grand Cru”
Canonica a Cerreto ligger ved byen Castelnuovo Berardenga, som regnes for den allerbedste del af Chianti Classico-distriktet. Området har længe haft en uofficiel status af Grand Cru i Chianti Classico, og før i tiden var det ikke usædvanligt at se vinetiketter, hvor Castelnuovo Berardenga var tydeligere fremhævet end Chianti Classico.
Ejendommen besidder tyve hektar vinmarker, som ligger perfekt eksponerede på sydvendte skråninger. Så optimale dyrkningsbetingelser forpligter, og familien Lorenzi går til yderlighederne, for at få det bedste ud af markerne. Dyrkningsmetoderne omfatter blandt andet grøn høst og kraftig beskæring, så hver vinstok giver et lille udbytte af den højest mulige kvalitet.
Chianti Classico Riserva
Når man er vant til almindelige Chianti Riserva-vine, der som regel er mere eller mindre oxiderede, er det noget af et chok at smage vinen fra Canonica a Cerreto, som er ekstremt frisk og intens. Friskheden og intensiteten skyldes først og fremmest druernes ekstraordinære kvalitet. Vinen laves på 85% Sangiovese, 10% Cabernet Sauvignon og 5% Merlot, og den er fadlagret 16 måneder på franske barriques.
Kompleks og elegant med stort potentiale
Canonica a Cerretos Chianti Classico Riserva fremstår magtfuld og mørk i glasset. Duften er rigt nuanceret og byder på superintens bærfrugt og eksotiske toner á la kokos samt lækre toner af vanille. Smagen er spækket til bristepunktet med eksplosiv, intens bærfrugt og og en flot moden tannin, som sikrer vinen en aristokratisk elegance og et stort lagringspotentiale. Vinen kan nydes op til tolv år fra høståret, gerne af rummelige glas og gerne som ledsager til retter med lam, oksekød eller dyrevildt.
5 stjerner i Vinavisen
Flot og kompleks Chianti med blød frugt og en markant fadsmag. Plask den gerne over i en karaffel et par timer før måltidet.
91 point og 5 stjerner i Vinforum;
"En enestående vin og et enestående godt køb. En mellemfyldig vin med lækker frugt og en smag, der er meget harmonisk og med et godt ristet præg. Vinen er flot blød men har alligevel bid. Virkelig vellykket."
90 point i Vinbladet;
”Krydret, tæt, moden, dyb bærduft med nelliker, mørk lakrids og vanilje. Stor fylde, en del tørstof og markeret tannin.”
![]() |
1 af
| Variant | Varenr | Pris | Tilbud | Billede | ||
| 75 cl - Begrænset antal - Få flasker tilbage - Forbehold for udsolgte vine | 205960-06 | DKK 185,00 | Vis | Læg i kurv | ||
| Alle priser er anført inkl. moms | ||||||





