2003 Crognolo Tenuta Sette Ponti Toscana

2003 Crognolo Tenuta Sette Ponti Toscana
.
Sette Ponti ejes af Antonio Moretti. Hans far, arkitekten Alberto Moretti, købte det centrale af gården i 1950´erne af Prinsesse Magherita og Cristina Savoia d´Aosta. Han var tiltrukket af den enestående mulighed for at jage vildt på de omkring liggende bakker. Sette Ponti gården, ligger i hjertet af Chianti, i nærheden af den historiske by Arezzo.
.
Navnet Sette Ponti betyder de 7 broer, som krydser Arno floden på vejen fra Florence til Arezzo.
.
At fremstille vin var en hel ny aktivitet for Moretti familien, men som mange andre forretningsmænd, fandt han også den nødvendige ekspertise uden for familien. Vinmagerne Carlo Ferrini og Gioia Cresti er også tilknyttet Tenuta Sette Ponti, ligesom de er tilknyttet mange andre vinproducenter i området. Derudover blev franskmanden Gilbert Bouvet tilknyttet, fordi han havde stor indsigt i at kombinere de rigtige rodstokke med de bedste kloner - i dette tilfælde kloner fra Sangiovese druen.
.
Vingårdene, som i dag omfatter ca. 35 ha vinmarker, er primært beplantet med Sangiovese, men også druesorter som Cabernet Sauvignon og Merlot er at finde på markerne. Arealet forventes iøvrigt at blive udvidet med yderligere 25 ha.
.
Jorden består af en blanding af ler, sand og pimpsten, og vinmarkerne ligger i ca. 200-300 meters højde.
.
Druerne selekteres meget nøje og selve vinifikationen sker så nænsomt som overhovedet muligt. Vinene gærer i åbne kar, og der sker en løbende omrøring, for at trække så mange smagstoffer ud af druerne som muligt. Herefter lagres vinen typisk på små 225 liters træfade og/eller i store tønder på 500 liter.
.
Vinene fra Tenuta Sette Ponti er først og fremmest den stilige Crognolo, opkaldt efter en vild busk, Cornus som gror på gården.
.
Oreno, som er opkaldt efter en lille flod, der løber gennem gården, er opfattet som en mere international vin, med strukturen fra Cabernet Sauvignon og Merlot, ligesom den har mere fadpræg. Derudover fremstilles der andre gode vine som f.eks. deres Morellino di Scansano - Poggio al Lupo og deres vin fra Maremma - Poggio al Lupo.
1 af
Variant Varenr Pris Tilbud Billede    
75 cl - Begænset antal - Få flasker tilbage - Forbehold for udsolgte vine 206009-03 DKK 225,00 DKK 169,00 Vis   Læg i kurv
Alle priser er anført inkl. moms
Parkwine - Rudolfgårdsvej 3, 8260 Viby J - Telefon: +45 7020 0348 - E-mail: parkwine@mail.dk