2010 Chianti Colli Senesi Agricoltori del Geografico
2010 Chianti Colli Senesi Agricoltori del Geografico
Geografico: en kvalitetsmærkning
Geografico så dagens lys i 1961, da en gruppe vinbønder i Chianti dannede en forening til fremme af kvalitet. Problemet var, at der blev fremstillet så mange uanstændigt ringe Chianti-vine. Man ønskede at differentiere sig fra de underlødige producenter, og det gjorde man ved at påføre etiketten ”Agricoltori Geografico”. Senere blev foreningen omdannet til kooperativ, så producenterne kunne dele udstyr og know-how, men man fastholdt målsætningen om kun at fremstille vine af særlig høj kvalitet.
Økologi og topscorer i Gambero Rosso
I dag tæller Geografico 200 vindyrkere i hjertet af Toscana, og de regnes for at være et af Italiens bedste vinkooperativer. Geografico var blandt de første i Toscana til at dyrke certificeret økologiske druer, og deres vine har flere gange scoret de maksimale tre glas i vinbiblen Gambero Rosso, hvilket er ganske uhørt for kooperativ-vin. Gambero Rosso beskriver Geografico som ”One of Tuscany’s most impressive operations”.
Chianti fra Sienas og Montalcinos bakker
De blødeste og mest kødfulde Chianti-vine fremstilles i underområdet Colli Senesi, som betyder Sienas bakker. I de senere år har området taget et kvalitativt tigerspring, og i dag rangeres Colli Senesi blandt de tre bedste Chianti-regioner (de to andre er Chianti Classico og Chianti Rúfina). Distriktet strækker sig fra Siena og ned omkring skråningerne ved Montalcino (hvor der fremstilles Brunello) og Montepulciano (hvor der fremstilles Vino Nobile).
Chianti Colli Senesi
Vinen byder på en indtagende bouquet af modne bær med nuancer af solbær, kirsebær og et lille strejf af krydderier. Smagen er pakket med den saftige kirsebærfrugt, som er vartegnet for al god Sangiovese-baseret vin. Eftersmagen er frugtig og behageligt afrundet. Nyd denne klassiske, vellavede Chianti op til fem år fra høståret, gerne som ledsager til retter med kalve- og oksekød, svinekød eller lyst fjerkræ.

![]() |
1 af
| Variant | Varenr | Pris | Tilbud | Billede | ||
| 75 cl | 205953-10 | DKK 75,00 | Vis | Læg i kurv | ||
| Alle priser er anført inkl. moms | ||||||