Sopra Sasso Ripasso Valpolicella 2008

SopraSasso er en budgetvenlig Valpolicella Ripasso, der imidlertid stadig har flot områdekarakter med den karakteristiske kirsch-aroma langt fremme i smagsbilledet, mens stofligheden fra brugen af tørrede druer i vinifikationen giver ekstra fylde og en snert af sødmefuld frugtighed.

Druerne til denne Ripasso dyrkes i Veneto-regionens rullende bakker i et område øst for Gardasøen - et forvarsel om Alpernes og Dolomitternes barske terræn, og bakker som mindst et par tusinde år inden regionen blev en turistmagnet for længst havde vist sit værd som et eminent sted til dyrkning af kvalitetsdruer. SopraSasso Ripasso er en både saftig og frugtig vin med silkebløde tanniner og lidt krydrede undertoner fra lagring på egefade. Corvina-druen er med sin store fylde og aromarigdom af især sorte kirsebær vinens hovedperson men med Corvinone- og Rondinella-druer i vigtige biroller givende både blødhed, frugt og syrefriskhed, mens den underliggende mandel-aroma bidrager med flot kompleksitet.

SopraSasso Ripasso er velegnet til en lang række af kød- og simre-retter, til tomatbaserede pastaretter, men er også glimrende til glasset i utide. Den bør nydes et par grader under stuetemperatur ved ca. 17° - og meget gerne iltet en time eller tre forinden.
Klik på billedet for at forstørre det
1 af
Variant Varenr Pris Tilbud Billede    
75 cl 202804-08 DKK 65,00   Vis   Læg i kurv
Alle priser er anført inkl. moms
Parkwine - Rudolfgårdsvej 3, 8260 Viby J - Telefon: +45 7020 0348 - E-mail: parkwine@mail.dk