2008 Cortes de Cima Homenagem To Hans Christian Andersen
Cortes de Cima er beligggende i det sydlige Portugal. Markerne, der primært består af brun lerjord med kalk, er begunstiget med solrige, tørre somre og våde vintre, mens en bjergkæde mod nord beskytter mod de fremherskende nordvestlige vinde. Da Hans Kristian Jørgensen slog sig ned i Alentejo i 1988, blev han anbefalet at plante hvide druer,- de gav mere udbytte og var lette at sælge til det lokale kooperativ. Men Hans Kristians vurdering af det varme klima var, at området var bedre at dyrke rødvin i, hvilket han blev bekræftet i af UCA i USA. Ud af de for området ni tilladte rødvinsdruer fandt han kun de fire anvendelige og indførte derfor den forbudte Shiraz. Vinstokkene blev plantet efter anvisning af Richard Smart, hvor druerne vokser 60 til 110 cm over jorden. Resultatet er, at druerne hurtigere køles af om aftenen med længere tids modning til følge, og at man i kraft af den højere luftcirkulering ikke har behov for at sprøjte mod svampe i samme grad som ved det lokalt anbefalede system, hvor druerne er tæt på jorden. Både Syrah og Raised Canopy-system er lokalt forbudt - deraf navnet på én af vinene, Incógnito, da begge ting skulle listes ind. Senere, da den første årgang af Incógnito (1998) vandt adskillige medaljer, og for alvor bragte Portugal på den internationale vinscene, begyndte Hans Kristian Jørgensen at vinde respekt - ikke alene blandt alverdens vinskribenter, men også blandt forbrugerne. På Cortes de Cima dyrker man i øvrigt vinene efter ”Sustainable Winegrowing”-system, hvor man genbruger vand, benytter solenergi og ”bløde” kemikalier - og kun når symptomerne opstår, ikke forebyggende. Derfor kan mange årgange være helt kemikaliefrie. Cortes de Cimas H.C. Andersen vin blev første gang fremstillet i årgang 2004 som en del af de verdensomspændende festligheder i forbindelse med den kendte danske digters 200-års fødselsdag i 2005. Tre danskere stod bag lanceringen: Hans Kristian Jørgensen fra Cortes de Cima, hans kusine, den grafiske designer, Karen Blincø, og dennes datter, kunstneren Anna. I 1866 besøgte H.C. Andersen Portugal, som han kaldte Det Jordiske Paradis. I løbet af sit tre måneder lange ophold fandt han inspiration til mange historier, bl.a Skrubtudsen, som også er afbilledet på etiketten. Cortes de Cimas H.C. Andersen-vin produceres kun i udvalgte årgange, hvor Shiraz-druen performer perfekt. Årgang 2007 er således den tredje årgang, der er blevet frigivet fra vinhuset, med 2003 og 2004 som de to første.
LAND:
Portugal
OMRÅDE:
Alentejo,
DYRKNINGSMETODE:
Traditionel
VINIFIKATION:
Produceret på perfekt modne Syrah-druer, håndplukket fra udvalgte steder på husets marker. Fermenteret med forlænget skindkontakt for at forstærke druens frugtkarakter og for at tilføre tannin og struktur. Lagret 8 måneder på amerikanske og franske egefade.
DRUESAMMENSÆTNING:
Syrah 100 %
LAGRINGSPOTENTIALE:
2 - 7 år
SERVERINGSFORSLAG:
Mørkt kød Oste - kraftige Vildt
SMAGEKOMMENTAR:
Duften er fyldt med modne, let krydrede aromaer af røde frugter. Smagen er meget frugtrig med en fin afbalanceret syre og en lang, blød afslutning.
SØLVMEDALJE ved International Wine Challenge 2010
![]() |
1 af
| Variant | Varenr | Pris | Tilbud | Billede | ||
| 75 cl | 400001-08 | DKK 199,95 | Vis | Læg i kurv | ||
| Alle priser er anført inkl. moms | ||||||





