Italiens vinregioner kort fortalt

Italien er et af verdens største vinlande og måske det mest mangfoldige. Der dyrkes vin i alle 20 regioner – fra alpedale i nord til vulkanske skråninger på Sicilien – og landet har hundredvis af lokale druesorter. Det gør italiensk vin spændende, men også uoverskuelig. Her er et kort overblik.

Kvalitetssystemet

Italienske vinetiketter bruger fire niveauer, fra de mest regulerede til de mest frie:

• DOCG (Denominazione di Origine Controllata e Garantita) – de strengeste regler for område, druer, udbytte og lagring. Fx Barolo, Brunello di Montalcino og Chianti Classico.
• DOC (Denominazione di Origine Controllata) – beskyttet oprindelsesbetegnelse med faste regler.
• IGT (Indicazione Geografica Tipica) – bredere geografisk betegnelse med mere frihed. Her finder man bl.a. de såkaldte "supertoscanere", som blev lavet uden for de traditionelle regler.
• Vino – bordvin uden geografisk angivelse.

Systemet siger noget om regler og oprindelse – det er ingen garanti for kvalitet. Mange fremragende vine er IGT.

Andre ord, du ofte møder: Classico (det oprindelige, historiske kerneområde), Superiore (lidt højere alkohol eller længere lagring) og Riserva (længere lagring før salg).

Nordvest: Piemonte

Piemonte ved foden af Alperne er Italiens svar på Bourgogne: små producenter, præcise marker og stor vægt på enkeltdruer.

• Nebbiolo giver Barolo og Barbaresco – lyse i farven, men med kraftig tannin og syre og duft af roser, kirsebær og tjære. De har ofte brug for flere års lagring.
• Barbera – syrlig, saftig og med blød tannin. En fremragende madvin.
• Dolcetto – blød og frugtig, til hverdag.
• Moscato d'Asti – let mousserende og sød.
• Gavi – frisk hvidvin af druen Cortese.

Nordøst: Veneto, Friuli og Alto Adige

• Veneto er en af Italiens største vinproducerende regioner. Her ligger Valpolicella, hvis lette røde laves af Corvina og andre lokale druer. Amarone della Valpolicella laves af druer, der tørres i flere måneder (appassimento), og bliver kraftig og koncentreret. Soave er en frisk hvidvin af Garganega, og prosecco kommer fra Veneto og naboregionen Friuli-Venezia Giulia.
• Friuli-Venezia Giulia er kendt for friske, aromatiske hvidvine og for orange vine med lang skalkontakt.
• Alto Adige / Südtirol ved den østrigske grænse er tosproget og laver præcise, kølige vine af bl.a. Pinot Grigio, Gewürztraminer og den lokale røde Lagrein.

Lombardiet

Her ligger Franciacorta, Italiens førende område for mousserende vin efter den traditionelle metode. I det alpine Valtellina dyrkes Nebbiolo (lokalt kaldet Chiavennasca) på stejle terrasser.

Midten: Toscana

Toscana er Sangioveses hjemland.

• Chianti og Chianti Classico – syrlige, kirsebærfrugtige røde med urtede toner. Chianti Classico er det historiske kerneområde mellem Firenze og Siena.
• Brunello di Montalcino – 100 % Sangiovese med lang lagring før salg. Kraftig og lagringsdygtig.
• Vino Nobile di Montepulciano – fra byen Montepulciano og også baseret på Sangiovese. Den må ikke forveksles med druen Montepulciano.
• Bolgheri – ved kysten, kendt for blandinger af Bordeaux-druer som Cabernet Sauvignon og Merlot.
• Vin Santo – en traditionel sød vin af tørrede druer.

Andre regioner i midten

• Marche – kendt for den friske, let mandelagtige hvidvin Verdicchio.
• Umbrien – hjemsted for hvid Orvieto og den tanninrige røde Sagrantino di Montefalco.
• Abruzzo – Montepulciano d'Abruzzo: mørk, blød og frugtig rødvin af druen Montepulciano.
• Lazio – omkring Rom, med lette hvidvine som Frascati.

Syden og øerne

• Campania – Aglianico giver den kraftige Taurasi, og de hvide Fiano di Avellino og Greco di Tufo er blandt Syditaliens bedste hvidvine.
• Puglia – "hælen" på den italienske støvle. Varme og frugtige røde af Primitivo (genetisk den samme drue som Zinfandel) og Negroamaro.
• Basilicata – Aglianico del Vulture fra skråningerne af en udslukt vulkan.
• Sicilien – Nero d'Avola giver fyldige røde. På vulkanen Etna laves elegante røde af Nerello Mascalese og friske hvide af Carricante. Øen er også hjemsted for hedvinen Marsala.
• Sardinien – Cannonau (Grenache) og den friske hvide Vermentino.

Sådan kommer du i gang

En god måde at lære Italien at kende på er at smage tre røde fra hver sin del af landet side om side – med små mængder i glassene:

1. En Barbera eller Nebbiolo fra Piemonte,
2. en Chianti Classico fra Toscana,
3. en Primitivo eller Nero d'Avola fra syd.

Du vil hurtigt opdage, hvordan vinene bliver varmere, mørkere og mere modne, jo længere sydpå du kommer. Italienske vine er generelt lavet til mad – især de syrlige røde fra nord og midt passer perfekt til tomat, pasta og charcuteri. Se også vin og mad – grundreglerne og de vigtigste druer.