Vinskolen – vin forklaret enkelt og ærligt
Uafhængig vinguide

Forside Vinskolen Druer og regioner

De vigtigste druer – 14 sorter du bør kende

Cabernet Sauvignon, Pinot Noir, Chardonnay, Riesling og ti andre: hvordan de vigtigste røde og hvide druesorter typisk smager, og hvor de kommer fra.

· Druer og regioner

Der findes over tusind druesorter, som bruges til vin, men et lille udvalg står for en meget stor del af de vine, du møder i butikker og på vinkort. Kender du de vigtigste, har du et godt udgangspunkt for at gætte, hvordan en vin smager – også når etiketten kun nævner en region.

En vigtig pointe først: Klima, jord og vinmager påvirker smagen mindst lige så meget som druen. En Chardonnay fra kølige Chablis og en fra varme Californien kan smage helt forskelligt. Beskrivelserne nedenfor er derfor typiske træk – ikke regler.

Røde druer

Cabernet Sauvignon

Tykke skaller, meget tannin og frisk syre. Typiske aromaer er solbær, cedertræ, grøn peberfrugt (i køligere år) og mynte. Druen er rygraden i mange vine fra Bordeauxs venstre bred og findes desuden i Napa Valley, Chile, Australien og stort set alle varme vinlande. Tåler fadlagring og kan udvikle sig i mange år.

Merlot

Blødere og rundere end Cabernet, med blomme, kirsebær og chokoladetoner. Dominerer på Bordeauxs højre bred (Saint-Émilion, Pomerol) og bruges ofte i blandinger med Cabernet for at give fylde og blødhed.

Pinot Noir

Tynd skal, lys farve, lav til moderat tannin og høj syre. Rød frugt som jordbær, hindbær og kirsebær, med alderen svampe og skovbund. Svær at dyrke, men giver nogle af verdens mest elegante vine. Hjemme i Bourgogne, men også fremragende fra Tyskland, Oregon og New Zealand. Desuden en af de tre vigtigste druer i champagne.

Syrah / Shiraz

Mørk frugt, sort peber, oliven og røg. I Nordrhône (som Syrah) ofte stram og krydret; i Australien (som Shiraz) typisk mere moden, fyldig og sødmefuld i frugten.

Grenache / Garnacha

Varmeelskende drue med rød frugt, krydderier og ofte høj alkohol. Central i Sydrhône (fx Châteauneuf-du-Pape) og i Spanien. Bruges også meget til rosé.

Tempranillo

Spaniens vigtigste røde drue: jordbær, kirsebær, tobak og læder, ofte med vanilje fra egefad. Hjertet i Rioja og Ribera del Duero.

Sangiovese

Høj syre, mærkbar tannin og smag af kirsebær, tomat og tørrede urter. Italiens mest plantede drue og grundlaget for Chianti, Brunello di Montalcino og Vino Nobile di Montepulciano.

Nebbiolo

Lys i farven, men med kraftig tannin og syre. Dufter af roser, tjære, kirsebær og lakrids. Giver Barolo og Barbaresco i Piemonte – vine, der ofte har brug for flere års lagring.

Hvide druer

Chardonnay

Verdens mest alsidige hvide drue. I køligt klima frisk og mineralsk med grønt æble og citrus (fx Chablis). I varmere klima mere fyldig med fersken og tropisk frugt. Fadlagring og malolaktisk gæring kan give smør, vanilje og toast. Også en hoveddrue i champagne.

Sauvignon Blanc

Aromatisk og syrlig med græs, stikkelsbær, hyldeblomst og citrus. Klassisk fra Loire (Sancerre, Pouilly-Fumé), mere eksotisk og intens fra Marlborough i New Zealand. Bruges også i Bordeaux sammen med Sémillon.

Riesling

Meget høj syre og intense aromaer af citrus, grønt æble, fersken og blomster. Med alderen kan der komme en karakteristisk "petroleums"-tone. Laves i alle sødmegrader fra knastør til meget sød og hører hjemme i Tyskland, Alsace, Østrig og Australien. Kan lagre usædvanligt længe til at være hvidvin.

Chenin Blanc

Høj syre, æble, kvæde, honning og våd uld. Laves tør, halvtør, sød og mousserende i Loire (fx Vouvray og Savennières) og er den mest plantede drue i Sydafrika.

Pinot Grigio / Pinot Gris

Samme drue, to stilarter: I Norditalien som Pinot Grigio typisk let, neutral og frisk. I Alsace som Pinot Gris fyldigere med pære, krydderi og ofte en smule sødme.

Grüner Veltliner

Østrigs nationaldrue: frisk syre, citrus, grønne bønner og en karakteristisk hvid peber-tone. Fra let og sprød til fyldig og lagringsegnet.

Hurtigt overblik

Drue Farve Fylde Typisk kendetegn
Cabernet Sauvignon rød fyldig solbær, tannin
Merlot rød mellem–fyldig blomme, blød
Pinot Noir rød let–mellem rød frugt, syre
Syrah/Shiraz rød fyldig mørk frugt, peber
Grenache rød mellem–fyldig rød frugt, varm
Tempranillo rød mellem–fyldig kirsebær, læder
Sangiovese rød mellem kirsebær, syre
Nebbiolo rød fyldig rose, tjære, tannin
Chardonnay hvid let–fyldig æble, smør ved fad
Sauvignon Blanc hvid let græs, stikkelsbær
Riesling hvid let citrus, høj syre
Chenin Blanc hvid let–mellem æble, honning
Pinot Gris/Grigio hvid let–mellem pære, neutral–krydret
Grüner Veltliner hvid let–mellem citrus, hvid peber

Druen på etiketten

I mange nye vinlande står druen tydeligt på etiketten. I Europa står ofte kun regionen – og så må man vide, at fx rød Bourgogne er Pinot Noir, og Chablis er Chardonnay. Inden for EU gælder det, at hvis én druesort nævnes på etiketten, skal mindst 85 % af vinen være lavet af den.

Vil du træne at kende forskel, så smag to druer side om side med teknikken i sådan smager du på vin. Se også vinlande for, hvor druerne hører hjemme.

Mere fra vinskolen