Forside Rødvin
Rødvin
Guide til rødvin: hvordan den bliver lavet, hvad tannin og syre betyder, de vigtigste stilarter og druer, og hvordan du serverer den.
Rødvin er den vintype, de fleste forbinder med ordet vin. Den spænder fra lette, saftige vine, der næsten kan drikkes kølige, til tætte og kraftige vine, der kan udvikle sig i flasken i mange år. Her får du grundbegreberne, så du kan finde rundt i stilarterne.
Sådan bliver rødvin lavet
Al druesaft er stort set farveløs – også fra blå druer. Farven i rødvin kommer fra skallerne. Derfor gærer man rødvin sammen med skallerne, så farvestoffer (anthocyaniner), tanniner og aromastoffer trækkes ud i saften.
- Høst og afstilkning – druerne plukkes og oftest afstilkes. Nogle producenter bevarer en del af stilkene for struktur.
- Gæring på skallerne – gæren omdanner sukker til alkohol og kuldioxid. Undervejs presses skalkagen ned i saften eller saften pumpes over, så udtrækket bliver jævnt.
- Presning – når vinen har fået den ønskede farve og struktur, presses den fra skallerne.
- Malolaktisk omdannelse – næsten alle rødvine gennemgår en proces, hvor den skarpe æblesyre omdannes til den blødere mælkesyre.
- Lagring – vinen modner i ståltank, betontank eller træfad, før den tappes.
De vigtigste begreber
Tannin
Tannin er de stoffer, der giver en tør, snerpende fornemmelse på tandkødet – lidt som stærk sort te. Tanninerne kommer fra skaller, kerner, stilke og træfad. Unge vine kan have kantede tanniner, som bliver blødere med tiden.
Syre
Syren giver friskhed og får vinen til at virke saftig. Rødvine fra køligere egne (fx Bourgogne eller Nordpiemonte) har typisk mere syre end vine fra varme egne.
Krop
Krop beskriver, hvor fyldig vinen føles i munden. Alkohol, ekstrakt og tannin trækker op; syre og lethed trækker ned.
Fad
Lagring på egetræsfad kan give noter af vanilje, krydderier, ristet brød eller kokos – og lader en lille smule ilt komme til vinen. Nye fade giver mere smag end brugte.
Stilarter fra let til kraftig
| Stil | Kendetegn | Typiske druer og områder |
|---|---|---|
| Let og frugtig | Lav tannin, høj syre, røde bær | Gamay (Beaujolais), Pinot Noir (Bourgogne), Frappato (Sicilien) |
| Mellemfyldig | Balance mellem frugt, syre og tannin | Sangiovese (Chianti), Merlot, Tempranillo (Rioja), Montepulciano d'Abruzzo |
| Kraftig og struktureret | Meget tannin, mørk frugt, ofte fad | Cabernet Sauvignon (Bordeaux, Californien), Nebbiolo (Barolo), Syrah (Nordrhône) |
| Varm og moden | Høj alkohol, sød frugt, blød struktur | Grenache (Châteauneuf-du-Pape, Priorat), Zinfandel/Primitivo, Shiraz (Barossa) |
Læs mere om druerne i artiklen om de vigtigste druer, og om de klassiske regioner i Bourgogne forklaret og Italiens vinregioner kort fortalt.
Servering af rødvin
- Temperatur – de fleste rødvine smager bedst ved 15–18 °C. Lette rødvine kan med fordel serveres ved 12–14 °C. "Stuetemperatur" er ofte for varmt. Se serveringstemperatur for vin.
- Glas – et glas med en rummelig kumme giver plads til duften. Fyld det højst en tredjedel op.
- Luft – unge, kraftige vine kan blive mere åbne af at stå i en karaffel en times tid. Gamle vine med bundfald skal dekanteres forsigtigt og drikkes forholdsvis hurtigt.
Rødvin og mad
Tanniner binder sig til protein og fedt, og derfor fungerer en struktureret rødvin godt til fx oksekød og lagret ost. Lette rødvine med høj syre passer til fjerkræ, svampe, laks og mange vegetarretter. Undgå meget tanninrige vine til stærk chili og til fisk med meget olie, som kan få vinen til at smage metallisk. Flere principper finder du i vin og mad – grundreglerne.