Forside Rosé
Rosé
Guide til rosévin: de tre måder rosé bliver lavet på, hvad farven fortæller, klassiske områder som Provence og Tavel, og hvordan du serverer den.
Rosé bliver tit omtalt som en sommervin, men det er en vintype med lige så mange nuancer som rød- og hvidvin. Den kan være bleg og stram eller dybt laksefarvet og frugtig – og nogle af de bedste roséer har både struktur og evne til at følge et helt måltid.
Sådan bliver rosé lavet
Rosé laves af blå druer, og farven kommer – ligesom i rødvin – fra skallerne. Forskellen er, at kontakten mellem saft og skal er kort. Der findes tre hovedmetoder.
Direkte presning
Druerne presses straks efter høst, og saften når kun at trække en svag farve. Resultatet er ofte meget lyse, sarte roséer. Metoden er udbredt i Provence.
Kort udblødning (maceration)
Druerne knuses og står med skallerne i nogle timer, typisk op til et døgn, før saften trækkes fra. Jo længere tid, jo mere farve, frugt og struktur. Tavel i sydlige Rhône er kendt for mørke, fyldige roséer lavet på denne måde.
Saignée
Ved saignée ("åreladning") tapper man noget af saften fra en tank med rødvin under tilblivelse. Den aftappede saft gæres som rosé, mens den resterende rødvin bliver mere koncentreret. Roséen er her en slags biprodukt, men kan være god.
Blanding af rød og hvid vin
At blande færdig rødvin og hvidvin er som udgangspunkt ikke tilladt for stille rosé i EU. Den vigtigste undtagelse er rosé-champagne, hvor det er almindeligt at tilsætte lidt rødvin fra området.
Hvad fortæller farven?
En lys farve betyder ikke automatisk, at vinen er bedre eller tørrere. Farven afhænger af druesorten, hvor længe saften har været i kontakt med skallerne, og af producentens stilvalg. Moden har de senere år gået mod meget blege roséer, men en mørkere rosé er ofte mere frugtig og madvenlig.
Klassiske rosé-områder
| Område | Stil | Typiske druer |
|---|---|---|
| Provence (Frankrig) | Bleg, tør, delikat | Grenache, Cinsault, Mourvèdre, Syrah |
| Tavel (Rhône) | Mørk, fyldig, tør | Grenache, Cinsault |
| Navarra og Rioja (Spanien) | Frugtig, ofte mørkere ("rosado") | Garnacha, Tempranillo |
| Abruzzo (Italien) | Kirsebærrød, saftig ("Cerasuolo d'Abruzzo") | Montepulciano |
| Puglia (Italien) | Frugtig og varm | Negroamaro |
| Loire | Fra tør til halvtør | Cabernet Franc, Grolleau, Pinot Noir |
Cerasuolo d'Abruzzo er et godt eksempel på, at rosé kan have masser af karakter: navnet kommer af det italienske ord for kirsebær, og vinen er markant mørkere end de fleste franske roséer.
Tør eller sød?
Langt de fleste europæiske roséer er tørre. Halvtørre varianter findes, bl.a. i Loire (Rosé d'Anjou) og som "blush"-vine fra USA. Står der intet på etiketten, kan du ofte læse restsukkeret på producentens hjemmeside.
Servering og mad
- Temperatur: 8–12 °C. Lyse, sarte roséer køligst; fyldige roséer lidt varmere.
- Alder: de fleste roséer er lavet til at blive drukket unge, typisk inden for et til to år efter høst. Enkelte strukturerede roséer kan gemmes længere.
- Mad: rosé er en fremragende madvin til middelhavskøkken, grillede grøntsager, tapas, laks, kylling og salater med frugt. Den mørke, fyldige stil kan klare krydret mad og lettere kødretter.
Vil du vide mere om temperatur, så læs serveringstemperatur for vin, og om sammensætning med mad i vin og mad – grundreglerne.