Sådan smager du på vin – trin for trin

At smage på vin er ikke et talent, man enten har eller ikke har. Det er en vane. Når du først har en fast rækkefølge at gå frem efter, lægger du mærke til langt mere – og du bliver bedre til at sætte ord på, hvad du kan lide. Den metode, professionelle bruger, kan koges ned til fire trin: se, dufte, smage og vurdere.

Før du går i gang

Et par enkle forhold gør stor forskel:

• Glasset – brug et glas med en kumme, der snævrer ind foroven, så duftene samles. Fyld det kun en tredjedel op, så du kan svenke vinen.
• Temperaturen – en for varm vin virker alkoholisk og tung, en for kold lukker for duften. Se serveringstemperatur for vin.
• Omgivelserne – stærk parfume, madlugt eller tandpasta forstyrrer. Et stykke hvidt papir som baggrund hjælper, når du ser på farven.
• Små mængder – ved en smagning handler det om at opleve mange indtryk, ikke om at drikke meget. Til længere smagninger bruger professionelle en spand til at spytte ud i, og det er helt normalt at gøre det samme. Hav altid vand og lidt brød ved hånden.

1. Se på vinen

Hold glasset skråt mod en lys baggrund og kig på farven fra midten og ud mod kanten.

• Farvens dybde siger noget om drue og alder. En lys, gennemsigtig rødvin er ofte lavet af en tyndskallet drue som Pinot Noir; en næsten uigennemsigtig kan være Syrah eller Malbec.
• Farvens tone ændrer sig med alderen. Unge rødvine er lilla eller rubinrøde; med tiden bliver de teglrøde og brunlige i kanten. Hvidvine går den modsatte vej: fra grønlig-bleg til gylden og rav.
• Klarhed – en mat eller uklar vin kan være ufiltreret (det er en stilart) eller fejlbehæftet.

De "tårer" eller "ben", der løber ned ad glasset efter en svenk, fortæller især om alkohol og sødme – ikke om kvalitet.

2. Dufte til vinen

Duften er den vigtigste del af smagningen, fordi det meste af det, vi kalder smag, faktisk er duft.

1. Dufte først til vinen uden at svenke. Her kommer de letteste aromaer frem.
2. Svenk glasset et par gange, så vinen får ilt, og dufte igen med korte, rolige indåndinger.
3. Spørg dig selv: Er duften ren? Er den svag eller kraftig? Hvad minder den om?

Det kan hjælpe at tænke i grupper:

Gruppe	Typiske eksempler
Frugt	citrus, grønt æble, fersken, jordbær, kirsebær, solbær, blomme
Blomster	hyld, rose, viol, appelsinblomst
Krydderier og urter	peber, lakrids, mynte, timian, græs
Fad og lagring	vanilje, toast, kokos, røg, kaffe
Modning og alder	tørret frugt, svampe, læder, honning, nødder

Duftene kommer fra tre kilder: druen selv (fx Sauvignon Blancs græs og stikkelsbær), fremstillingen (fx gær, smør eller fad) og lagringen (fx nødder, skovbund og tørret frugt).

Når vinen er fejlbehæftet

En vin, der dufter af våd pap, muggen kælder eller avis, kan have proptræk (forårsaget af stoffet TCA). Duft af sherry eller rådne æbler i en ung, stille bordvin kan være tegn på, at den har fået for meget ilt. En lugt af neglelak eller eddike tyder på flygtig syre i for høje mængder. På en restaurant kan du med rette bede om en ny flaske, hvis du er i tvivl.

3. Smag på vinen

Tag en lille slurk og lad den rulle rundt i hele munden. Nogle trækker lidt luft ind over vinen; det forstærker duften bagfra gennem næsen.

Læg mærke til fem ting:

• Sødme – mærkes på tungespidsen. Langt de fleste vine er tørre; frugtig er ikke det samme som sød.
• Syre – får det til at løbe i munden og giver friskhed. Hvidvine og kølige regioner har typisk mest.
• Tannin – den tørrende, snerpende fornemmelse på tandkødet, som især findes i rødvin. Den kommer fra skaller, kerner og stilke – og fra egetræsfade.
• Alkohol – mærkes som varme i halsen. Høj alkohol gør vinen fyldigere.
• Fylde – hvor tung vinen føles: let som skummetmælk eller fyldig som fløde.

4. Vurder vinen

Når du har sunket eller spyttet, så læg mærke til eftersmagen – hvor længe smagen bliver hængende. En lang eftersmag er et af de mest pålidelige tegn på kvalitet.

Til sidst kan du stille tre spørgsmål:

1. Balance – passer syre, sødme, tannin, alkohol og frugt sammen, eller stikker noget ud?
2. Intensitet og kompleksitet – er der mange lag, eller er smagen enkel?
3. Kunne du lide den? – det vigtigste spørgsmål. Prøv at sige hvorfor, så du næste gang ved, hvad du skal kigge efter.

Tips til at blive bedre

• Smag side om side. To vine ved siden af hinanden lærer dig mere end ti vine på hver sin aften. Prøv fx en Chardonnay fra Bourgogne mod en fra et varmere land.
• Skriv korte noter. Tre linjer om farve, duft og smag er nok.
• Lugt til verden. Dufte bevidst til frugt, krydderier og urter i køkkenet. Det udvider dit "duftbibliotek".
• Smag blindt. Når du ikke ser etiketten, smager du mere ærligt.

Når du har styr på grundteknikken, giver det mening at lære de vigtigste druer at kende – så du kan begynde at genkende dem i glasset.